First impressions

De første 3-4 dage i London har givet sine indtryk. En by så stor i kontrast til Aalborg, ja det må i sig selv være indlysende, efter et stjerneløb med rødglædende landkort og metronet, blev vi måske mere bekendt med metroen, men mindst lige så forvirret og imponeret over, hvor kæmpe stor London er, og hvor mange forskellige dele byen har. Har det ikke været for de så fint tegnede "look right" eller "look left" som har været ved næsten hvert et lyskryds, ja så kunne vi alle sammen nemt været blevet offer, for den voldsomme kørsel som den engelske befolkning praktiserer. 

En af de langt mest imponerende oplevelser, har været besøget til Sir John Soane's hus, et arkitekt som på alle måder, har udlevet alle sine lyster og ideer i sit eget hus, for det er da ikke helt normal med sit eget lille museum, fyldt med så mange forskellige genstande fra forskellige kulturer, at flere museer kunne tage ved lære af mangfoldigheden. At vi så af ukendte årsager kom gratis ind (normalt 10£ per person) er en helt anden side af sagen, de gav os jo heller ikke nok tid til at se over etagen. 

At vælge oplevelser i London kan på mange måder være frustrerende  byen er på alle måder fyldt med utallige muligheder for kulturelle, såvel som underholdende oplevelser. Da vi kun har haft 3 hele dage i London, hvor cirka halvdelen af vores tid, var forudbestemt, ja så kan det være svært at vælge, hvad pokker man skal begive sig til i sin fritid, for vi havde massere af muligheder, men kunne umuligt nå dem alle, det blev derfor populært, blot at begive sig rundt i byen på må og få, bare for at suge hele indtrukket ind, af en sådan fantastisk storby, hvor alle mennesker virkede lidt gladere og meget mere venlige.

 En personlig favorit har været metrostoppestedet Picadilly Circus, flere gange har jeg været der om aftenen, og mens den store displayskærm, som man normalt forbinder med storbyer har kørt sin reklamer, har vi set "street performers" som enten har danset, eller på anden måde underholdt. Samtiddig er dette sted hjemsted for et af mine personlige favorit steder i London, den lille biks "Cinnabon" som ganske enkelt sælger verdens bedste kanelsnegle, ingen diskussion. 

Ankomsten i Portsmouth var som forventet nervepirrende, for værtsfamilier har været den en af de største forventninger til hele opholdet (kun toppet af arbejdspladsen), og i det at vi intet vidste om dem, havde vi kun en adresse at gå ud fra. Jeg startede selvfølgelig meget gennemtænkt med, at stige ind i højre side af vores plejemors bil's forsæder, når ja vi havde da vidst opdaget alt var modsat, old habbits die slow. Resten af mit følge (Amanda, Amira, Cecilie og Joanna) og jeg er blevet placeret, i en rigtigt hyggelig værtsfamilie, som ejer et ekstra hus ved siden af deres eget, i dette hus bor vi for tiden 13 mennesker (tre franske, tre tyske, fem danske og to italienske) alle sammen på besøg i forbindelse med skole eller job. Det er i sig selv en sjov kultur sammensætning, for vi er alle forskellige, men sjovt er det da. 

Jeg har desuden fået smag for den engelske "breakfast tea" som nu er blevet en fast indtagelse i min dagligdag på en 5-6 kopper.