Den første gang fik vi ikke noget valg om, hvilke klasser vi kunne komme ud i. Jeg blev derfor placeret i Language and Gender sammen med Mads og Kim, som var en sprog baseret klasse, der analyserede tekster med henblik på kønsroller. Det var sådan set meget interessant, og jeg lærte og nogle engelske udtryk ved det.
Næste gang valgte jeg derfor, at tage den samme klasse igen, fordi et af mine personlige mål har været, at udvikle mit engelsk, og hvilken bedre måde at gøre det på, end at gå i en engelsk college klasse der har engelsk som fag. Især fordi vi her hjemme hos plejefamilien, ikke får brugt særligt meget engelsk i forhold til hvad jeg havde håbet. Ligeledes har jeg valgt denne klasse tredje gang.
Mit indtryk af at være i denne klasse har været, at jeg har oplevet hvor markant anderledes de analysere en tekst. For jeg skal jo sætte analyseringen af de tekster i denne klasse, i kontekst til de tekster vi ville analysere i dansk herhjemme, netop fordi de har engelsk som først sprog mens vi har dansk. Jeg må derfor sige, at det føltes til at de er langt bagefter. Mange af de ting som de gik ind og analyserede ved teksten, var åbenlyse små ting som at "det her udsagnsord siger noget om dette, og dette tillægsord fortæller noget om dette" ting som vi på dansk hjemme i skolen, ser som helt indlysende og derfor ikke spilder tid på.
Der gik derfor meget tid med, at vi analyserede de små bagateller, inden at vi kom frem til pointen i teksten. Vi havde dog ingen problemer med at følge med, fordi meget af deres analyse var simpel, og når den gik dybere var det også ting, som vi allerede have diskuteret når vi skulle sidde og analysere teksten.
Jeg syntes derfor at mængden af engelsk jeg har lært, har været mere baseret på de ord de har brugt i samtale, end dem som der blev undersøgt i analysen, netop fordi disse har været så basale. Men det har nu været meget sjovt at se, hvor anderledes en engelsk tekst er end en dansk.
Når ja, så er deres definition på en lang tekst en tekst som fylder en A4 side (hint hint Fru Larsen)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar