Da jeg senere på dagen igen blev hentet, og kørt hen til stedet, var der ganske vist åbent. Jerngitrene var nu ikke længere på vinduet, og jeg kunne derved se, at de blev prydet med alverdens brugte bærbare og gamle mobiler. Jeg træder så ind i en butik, som mest af alt minder om en teenage piges værelse, enormt rodet med ingen struktur, at beskrive synet i ord er umuligt, og derfor har jeg taget billeder, som kan ses nedenfor. Det skal lige siges, at disse billeder blev taget i dag (d.12.3) da det først nu faldte mig ind, at jeg umuligt kunne beskrive det med ord.
For at komme tilbage til det med det fine tøj, ja jeg følte mig i den grad malplaceret, da jeg blev introduceret til den mand, som skulle være min chef, fedtet hår, træningsbukser, nedslidt polo, og lige tid til at tørre hænderne af i bukserne, efter den sandwich han var ved at spise som frokost kl 15. Det altså åbenbart kun os der skulle gøre et godt førstegangsindtryk. Manden hvis navn er Reuban virkede nu meget flink, så den skal han have for, han sagde også det var nydeligt jeg var mødt pænt op til første dag. Jeg blev desuden introduceret til endnu en af de voksne medarbejde, hvem også virkede meget flink. Til sidst blev jeg introduceret til 3 unge på min alder fra Polen, som ligeledes skulle arbejde i butikken. Det var den arbejdsdag.
På trods til denne forholdsvis skuffende introduktion, til et firma jeg havde regnet med var mere, ja, professionelt, så lod jeg det ikke gå mig mere på, end at det nok skulle blive bedre i morgen. For jeg var trods alt faktisk blevet spurgt, hvilke ting jeg godt kunne tænke mig at arbejde med, så jeg tænkte at yes, her kan måske komme til at udtrykke nogle evner inden for noget kom/IT, da jeg kunne se at der også stod web design uden for døren.
Første arbejdsdag var dog ikke lige sådan. 2 enorme papkasser med printerpatroner skulle sorteres efter mærke, og antallet af hver slags printerpatron skulle nedskrives, sådan gik hele første dag stort set. Så var vi sgu godt i gang kunne jeg mærke. Man ved desuden også hvilken slags butik man er kommet i, når man inden for en time høre "we don't do credit card payments here".
Anden dagen bød heller ikke på meget mere, jeg blev bedt om at sætte nogle computere til, ikke en opgave jeg ser mig særlig udfordret i, jo altså selvfølgelig når ingen af de 15 computere man kunne sætte til virkede, det blev derfor en lang dag med at vente på, at Reuban fik tid til at kigge på tingene, og give mig noget andet at gøre, han valgte desuden at lukke butikken tidligt, fordi han havde et personligt gøremål, som han ikke gad udskyde til senere, yderste professionelt.
Efter 2 enormt snøvlende dage, var mine forventinger begyndt at dale en del, jeg var ikke længere sikker på, hvor vidt noget som helst fagligt relevant ville komme i spil, men så blev jeg overrasket. Ud over at 2 af de 3 polakkere havde valgt at stoppe med at arbejde på stedet, sådan at vi nu kun var to, hvilket var lidt af en overraskelse, så blev den største overraskelse, at Reuban satte mig og min nu ene kollega ved navn Karolina, til at skulle lave en pamflet til hans forretning. Den skulle indholde forskellige ting butikken gjorde, samt to projekter som han er involveret i sammen med de andre som arbejder der. Det første hvilket hedder Technology Aid som handler om at lære arbejdsløse at arbejde med IT, sådan at de kan få nogle jobkvalifikationer, og så noget med Afrika og noget med at genbruge computere, og så noget med statsligstøtte, og nogle andre ting (ja ideen virker ikke helt på plads). Det andet projekt var for en online shop, som de har valgt at kalde "The Android Shop" som skal sælge Android produkter, her skulle vi også lave logoet for firmaet (logoet vil blive lagt op på et senere tidspunkt sammen med pamfletterne). Under hele denne smøre tænkte jeg selvfølgelig bare "yes yes yes" endelig noget fagligt relevant. Hele dagen gik derefter med, at udvikle layoutet til denne pamflet, samt lave logoet til The Android Shop og 2 sider i selve pamfletten.
Du tænker måske det ikke var meget at nå på 6 timers arbejde, nej det kan man godt sige, men hver gang vi havde lavet noget, så skulle vi vente på at se, hvad Reuban syntes om det, og siden han altid har tralvt, ja så tog det nogen gange lang tid inden han havde tid. Så var det tit at han ville have ændret noget (til stor irritation for mig) og jeg måtte forklare ham et par ting omkring layout. Specielt fordi hans gamle pamflet ikke ligefrem er prangende (jeg skal se om jeg kan få skannet den ind).
I dag tirsdag d.12.3 har jeg så arbejdet videre med denne pamflet, og har så fået opgaven også at lave en selvstændig pamflet til The Android Shop. Alt sammen noget som jeg syntes har været sjovt, da det selvfølgelig har haft en stor faglig relevans i forhold til kom/IT. (han var dog ikke ligefrem interesseret i en målgruppe analyse). Men jeg har fået ros for det jeg har lavet, og det er jeg godt tilfreds med, flere kunder eller bekendte som har set det, har også sagt at det så godt ud, så det går vidst i den rigtige retning.
Jeg har aftalt med Reuban, at vi i morgen skal sætte os ned, og kigge på den opgave jeg skal lave om hans firma. Fordi jeg er ærligt talt på barbund, da selve butikken virker som et stort rod, der samtiddig vil lave: reparationer af computere og telefoner, sælge og købe brugte og nye computere og mobiler, have en netcafe, lave web design og når ja selvfølgelig have en is og milkshake bar inde i butikken. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal starte, da det ikke virker som om de selv helt ved hvad de vil. Det bliver måske mere åbenlyst når jeg får snakket med ham. Men når jeg siger, at grunden til folk kommer ind må være, at der ikke er andre steder i byen der fikser computere sådan uden garanti eller noget, så er det ingen overdrivelse, da jeg ikke forstår hvordan folk kan syntes så sløset og rodet et sted, virker som et ordentligt sted at spendere penge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar